Fremtidsfabrik

Siden 2012 har vi specialiseret os i viden om unge. Vi arbejder i et felt mellem antropologi, interaktion og kommunikation, og vi involverer altid målgruppen, når vi skal opnå forståelse. Vi en undersøgende tilgang til unge og forståelse af ungdomskultur. Det har vi, fordi vi kan se, unge er forskellige, og vi kan se, at ungdomskulturen er i konstant bevægelse og udvikling.

Vi har siden 2012 opnået specialiseret viden om: Unge og deres online-liv, unge som studerende, unge som kultur- og medieforbrugere, unges fællesskaber og unge som medarbejdere.

Vi arbejder handlingsorienteret, og vi har blandt andet brugt vores viden om unge til at udvikle undervisningskoncepter, som skal forebygge digital mobning og hævnporno, til at rådgive uddannelser og politikere om hackschooling og nye måder at motivere unge på, og foråret 2020 indledte vi udviklingen af et samtalespil, som har til formål at hjælpe unge til et studievalg baseret på deres styrker og personlighed snarere end et studievalg baseret på samfundets normer og bias. Samtalespillet er blandt andet udviklet med SDU Gender Equality Team.

Vi har gennem årene udgivet en lang række af publikationer om unge, blandt andet bøgerne “Generation Z, ud af en neondrøm,” Saxo 2018 og “Hackschooling, når Generation Z gør oprør,” 2016, vidensindlæg til Tænketanken DEA, Vejlederforum og Information samt diverse whitepapers om blandt andet køn og klima.

I 2019 indledte vi et intenst arbejde på at forstå Generation ALPHA (født mellem 2005 og 2015). Gennem feltstudier baseret på 120 unge mellem 7-9 klasse har vi erhvervet os viden om ALPHA`ernes online liv, deres fremtidsdrømme og fremtidsfrygt, og så har vi skabt en dybere forståelse for deres opfattelser af køn og klima.

Sådan arbejder vi

Vores netværk

I Fremtidsfabrik har vi siden 2012 involveret børn og unge i vores projekter, og vi er i den forbindelse ugentligt i kontakt med børn og unge på landets uddannelser (skoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser), ligesom vi dagligt er i kontakt med unge, som udvikler projekter sammen med os.

Vi har på baggrund af disse møder etableret et netværk af unge, som i dag består af ca. 500 unge. Disse unge har vi segmenteret på baggrund af uddannelse, interesser, styrker og ikke mindst segment. Netværket er i konstant udvikling, idet vi ugentlig får kontakt til stadig flere børn og unge, som gerne vil bidrage i vores projekter – hver på en måde, som passer til deres særlige personlighed og kompetencer.

I vores netværk lægger vi særligt vægt på diversitet – både i relation til køn, uddannelse, interesser og demografi. Men også i relation til personlighedstype. Vi hilser naturligvis “elevråds typerne”, det vil sige dem, som altid engagerer sig, velkomne, men det er altafgørende for dynamikken og for vores samarbejdspartnere også at inkludere unge, som ikke normalt melder sig til projekter. Årsagen til, at vi også formår at engagere dem, som normalt ikke engagerer sig hænger sammen med vores metode og ikke mindst vores princip om, at vi til hver en tid committer os til at udvikle rammer, indenfor hvilke, forskellige segmenter af unge synes, det er meningsfuldt og sjovt at agere.

Vi benytter os af vores netværk, når vi skal rekruttere deltagere til vores projekter og til konferencer, feltstudier og fokusgrupper.

Metoden

I Fremtidsfabrik er det en fast del af vores metodiske fundament, at vi altid ser på målgrupper med udgangspunkt i en opdeling i forskellige segmenter baseret på personlige karakteristika.

Vi anvender Everett Rogers model, Diffusion of Innovations, som udgangspunkt for denne segmentering. Modellen er som udgangspunkt en generel model, der beskriver spredning af tendenser i en given population. Vi har gennem otte års arbejde specialiseret os i at anvende modellen specifikt på segmentering af unge og ungdomskultur, og vi har derfor videreudviklet modellen til netop dette formål.

Den segmentering, som vi foretager, bygger på personlige karakteristika, og baserer sig derfor ikke på kvantitative registerdata men på kvalitative indsigter i konkrete unge og ungdomskulturer.

Der kan eksempelvis være kæmpe forskel på to unge, der oplever manglende motivation i folkeskolen og er i fare for skolevægring. Den ene keder sig og mangler udfordringer, den anden har for mange udfordringer og har problemer med at følge med socialt og fagligt. Baseret på registerdata ville disse to unge falde i samme kategori af udsathed, men vores model viser et andet billede. Et billede, som ofte vil være mere egnet til at udvikle løsninger specifikt til de forskellige unge.

Den model, vi i dag anvender som segmenteringsredskab, er således bygget på det metodiske fundament fra Diffusion of Innovations med tilføjelse af en række arketyper baseret på vores egen erfaring og målgruppekendskab.

Vi anvender både modellen i vores arbejde med at forstå ungdomskultur og i vores arbejde med at påvirke og skabe forandringer.

Som forståelsesværktøj bruger vi modellen til at tilføje et ekstra niveau af nuancering i vores forståelse af tendenser og kulturer blandt unge. Ved ikke at skære alle over en kam får vi langt tydeligere øje på, hvilke dynamikker, der er på spil.

Men vi anvender også modellen som et forandringsværktøj, der guider os i retning af, hvordan vi bedst muligt kan skabe positive forandringer af ungdomskultur.

Diffusions of Innovations er netop skabt med udgangspunkt i, hvordan man kan påvirke tendenser. Modellen viser, at det kan være afgørende at fokusere på bestemte segmenter eller typer af unge afhængigt af, hvilken forandring man ønsker at skabe.

En kampagne, der søger at skabe en bred effekt med en kort tidshorisont skal helt sikkert sigte efter majority segmentet, hvor antallet af unge er størst, og hvor den brede effekt derfor vil være størst på kort sigt.

Omvendt vil en indsats med et lidt længere tidsperspektiv ofte med fordel kunne fokusere indsatsen på innovatør segmenter, der antalsmæssigt ikke er så mange, men som har en kæmpe afsmittende effekt hver især i deres personlige netværk. På denne måde anvender vi diffusionsmodellen som et redskab til at maksimere effekten af den påvirkning, som vi ønsker ved at påvirke der hvor de dynamiske effekter er størst.

Sidst men ikke mindst så anvender vi også vores segmenteringsmodel som et redskab til at finde unge, der på troværdig vis kan være talerør for bestemte ungdomskulturer. Ofte er et gennemsnitligt eksempel (omend det faktuelt set er helt korrekt) et dårligt eksempel fordi det er svært at relatere sig til. Ved at forstå de tendenser vi forholder os til med segmentering kan vi også finde eksempler og talerør for disse, som har evnen til at skabe interesse og identifikation, og som samtidig kan repræsentere den brede tendens på en troværdig måde.

MANIFEST

#1 Vi committer os til at skabe rammer, der motiverer både vores unge og vores samarbejdspartnere. Vi vil til hver en tid undgå at reducere en cocreation til en struktureret paneldebat. For at undgå dette arbejder vi nøje med rammesætning, inspireret af design thinking.

#2 Vi gør os umage for at forstå vores samarbejdspartneres perspektiv, men vi gør os lige så umage for at forstå vores unges perspektiv. På baggrund af denne forståelse skaber vi et møde midt imellem. Dette gør vi blandt andet ved at oversætte vores samarbejdspartneres sprog til noget, unge rent faktisk gider at involvere sig i.

#3 Når vi involverer børn og unge gør vi os hver gang etiske overvejelser om de konsekvenser det kan have for den enkelte. Derfor taler vi altid projektet grundigt igennem med den unge – og i tilfælde hvor vi er det mindste i tvivl om omfanget af konsekvenserne, benytter vi os af anonymitet.

#4 Vi arbejder med en ekstremt effektfuld metode, og dette ansvar er vi os bevidst. Derfor gør vi os til hver en tid umage, når vi vælger de unge, som skal være ambassadører i vores projekter. Vi bestræber os på, at involvere unge med en høj grad af integritet og som reelt er et godt forbillede.

Flere detaljer

Berlingske skrev d. 30/7 2017 en artikel, hvor vi forklarer vores metode.

>> “Curlingbørnenes” oprør: Mobilfri søndag, hackschooling og afstand til sociale medier.

 

På vores blog publicerer vi løbende artikler, som forklarer og uddyber vores metoder og faglige inspirationskilder.

>> blog.fremtidsfabrik.dk

OM OS

TANJA HALL

Founder + partner

+45 2395 5606  //   hall@fremtidsfabrik.dk

 

Rolle i Fremtidsfabrik

Tanja har siden 2012 holdt 100+ foredrag om unge og tendenser, hvor hun har specialiseret sig i viden om uddannelse, digital, Generation Z som medarbejdere samt medie- og kultur. Som foredragsholder roses Tanja for at være saglig, engageret og humoristisk samt for hendes unikke evne til at leve sig ind i deltagernes virkelighed ved at udvælge data og løsninger, som matcher denne.

I vores antropologiske feltstudier bidrager Tanja med rammesætning af spørgsmål, som bringer os så tæt på vores respondenter som muligt og som sikrer nye, personlige vinkler.  Samtidig er Tanja garant for, at vi opretholder en god etik overfor de mennesker, som lader os komme helt tæt på deres liv.

Tanja er desuden ansvarlig for vores publikationer, hvad enten der er tale om strategiske rapporter på flere hundrede af sider, Fremtidsfabriks ugens weekly vlogs og alt det indimellem.

Uddannelse og erfaring

Tanja har en kandidat i teologi, hvor hun har specialiseret sig i etik og ontologisk filosofi. Siden har hun videreuddannet sig i antropologiske metoder og kommunikation på Københavns Universitet. Tanja har en fortid i reklamebranchen, og eksperimenterede som en af de første med cocreation. Tanja fandt ud af, at metoden virkede, når hun skulle forstå mennesker og påvirke deres adfærd. Derfor tog hun i 2011 initiativ til at stifte Fremtidsfabrik, som bruger metoden til at skabe en dyb forståelse for den unge generation.

Eksistentielt funfact

Som ung var Tanja cykelrytter og cyklede 25-30 timer om ugen i bjergene I 2008 var Tanja til VM i ironman på Hawaii. Om vinteren arrangerede hun 6 timers spinning-events i kirker og fitnesscentre sammen med DJ Sorte Slyngel – her kunne deltagerne reinacte de lidelser, Jesus oplevede på korset med fuld synergi mellem musik, visuals og træningen.

JONAS RYGAARD

Partner

+45 2177 9652  //  rygaard@fremtidsfabrik.dk

 

Rolle i Fremtidsfabrik

Jonas har arbejdet med at udvikle metoder til involvering og engagement af unge siden 2009. Den gennemgående tråd i Jonas arbejde er at skabe forståelse mellem mennesker ved hjælp af kreativ rammesætning.

I vores arbejde bidrager Jonas med at udvikle de processer og metoder, som vi anvender i arbejdet med codesign samt med en skarp sans for at fortolke og skabe overblik i de resultater vi skaber. Det er ofte en detalje, der er nøglen til at skabe forståelse. Jonas er altid på jagt efter denne detalje.

Det er også ofte Jonas, der er at finde i rollen som facilitator, når vi gennemfører Talk’n Create workshops eller strategiske udviklingsforløb.

Uddannelse og erfaring

Jonas er uddannet interaktionsdesigner med en bachelor i Pædagogik og Uddannelsesstudier. Denne baggrund betyder i praksis, at Jonas på den ene side har et solidt greb om empiriske og humanistiske kvalitative metoder og på den anden side et designblik, der undersøger verden ved at interagere med den frem for at observere.

Desuden er Jonas ansvarlig for udvikling af teknologiprodukter i vores projekter.

Jonas har en udpræget sans for at få ting til at ske i praksis – det har ført til erfaringer med at etablere en innovationsfestival, opbygge musikfestivaler, udvikle intensive læringsforløb for unge udenfor jobmarkedet.

Eksistentielt funfact

Jonas forklarede engang Søren Kirkegaards “etiker” ved at kaste et råt æg på vinduet i klasseværelset. Det er toppen af succes for Jonas, når det på denne måde lykkes at skabe opmærksomhed og forståelse på én gang – uden at nogen af delene kompromitteres.

Magnus K. Andersson

Studentermedhjælper

+45 6089 8293  //  andersson@fremtidsfabrik.dk

 

Magnus har en bachelor i teknoantropologi og en dyb interesse i ansvarlig teknologiudvikling, der tager sit udgangspunkt i den menneskelige kompleksitet. Magnus er nysgerrig af natur, og stopper ikke med at stille spørgsmål før han kan sympatisere med dem han taler med. Lige nu læser han kandidatuddannelsen Digitalt Design og Interaktive Teknologier på ITU, hvor han interesserer sig for, hvordan man med konkrete værktøjer kan arbejde løsningsorienteret og designspecifikt med komplekse antropologiske indsigter. Magnus nyder livet når han dyrker sport, der sætter gang i adrenalinen.

SØREN HALLBERG SØNDERGAARD

Teknoantropolog + Livsnyder

+45 61 70 29 14  //  hallberg@fremtidsfabrik.dk

 

Søren ønsker at forudse og fremtidssikre relationen mellem mennesket og teknologien. Samtidig vil han, at teknologiproduktionen skal demokratiseres så alle kan tage stilling til, hvor meget indflydelse ingeniører og robotter skal have på deres liv. Søren har lært efter 7 måneder i Brasilien at det gode liv ikke blot handler om karriere, men også passion, kærlighed og godt vejr. Han pønser på at lade danskerne få en smagsprøve på dette, ved at åbne Danmarks første açai-bar.

Fremtidsfabrik

Vesterbrogade 26
1620 København V
goddag@fremtidsfabrik.dk
CVR: 34176922