Siden 2012 har vi specialiseret os i viden om unge. Vi arbejder i et felt mellem antropologi, interaktion og kommunikation, og vi involverer altid målgruppen, når vi skal opnå forståelse. Vi en undersøgende tilgang til unge og forståelse af ungdomskultur. Det har vi, fordi vi kan se, unge er forskellige, og vi kan se, at ungdomskulturen er i konstant bevægelse og udvikling.
Vi har siden 2012 opnået specialiseret viden om: Unge og deres online-liv, unge som studerende, unge som kultur- og medieforbrugere, unges fællesskaber og unge som medarbejdere.
Vi arbejder handlingsorienteret, og vi har blandt andet brugt vores viden om unge til at udvikle undervisningskoncepter, som skal forebygge digital mobning og hævnporno, til at rådgive uddannelser og politikere om hackschooling og nye måder at motivere unge på, og foråret 2020 indledte vi udviklingen af et samtalespil, som har til formål at hjælpe unge til et studievalg baseret på deres styrker og personlighed snarere end et studievalg baseret på samfundets normer og bias. Samtalespillet er blandt andet udviklet med SDU Gender Equality Team.
Vi har gennem årene udgivet en lang række af publikationer om unge, blandt andet bøgerne “Generation Z, ud af en neondrøm,” Saxo 2018 og “Hackschooling, når Generation Z gør oprør,” 2016, vidensindlæg til Tænketanken DEA, Vejlederforum og Information samt diverse whitepapers om blandt andet køn og klima.
I 2019 indledte vi et intenst arbejde på at forstå Generation ALPHA (født mellem 2005 og 2015). Gennem feltstudier baseret på 120 unge mellem 7-9 klasse har vi erhvervet os viden om ALPHA`ernes online liv, deres fremtidsdrømme og fremtidsfrygt, og så har vi skabt en dybere forståelse for deres opfattelser af køn og klima.
Fremtidsfabrik har en stor viden om unge og ungdomskultur og et stødt voksende netværk på 500+ unge. Vi formidler denne viden gennem foredrag og workshops. Vi har altid mulighed for at inddrage udvalgte unge i såvel vores foredrag som i vores workshops.
Fremtidsfabrik har en stor viden om unge og et solidt netværk blandt de mest progressive unge. Vi formidler denne viden gennem foredrag samt cocreation-workshops.
I vores analyser zoomer vi ind på helt konkrete udfordringer i relation til unge. Hvordan rekrutteres unge? Hvordan engagerer du unge? Hvilke tendenser og hvilke segmenter bør DU fokusere på at ramme?
I vores analyser arbejder vi målrettet med segmentering af unge. På baggrund af en antropologisk analysemetode opstiller vi en række segmenter blandt unge , og viser deres forskellige ønsker / behov.
Walk the Talk! Fremtidsfabrik arbejder også med at realisere koncepter og strategier der har Generation Z som målgruppe. Vores koncepter er altid underbygget af vores videns og analysearbejde – og ligger i naturlig forlængelse af dette.
Berlingske skrev d. 30/7 2017 en artikel, hvor vi forklarer vores metode.
>> “Curlingbørnenes” oprør: Mobilfri søndag, hackschooling og afstand til sociale medier.
På vores blog publicerer vi løbende artikler, som forklarer og uddyber vores metoder og faglige inspirationskilder.
Founder + partner
Tanja har siden 2012 holdt 100+ foredrag om unge og tendenser, hvor hun har specialiseret sig i viden om uddannelse, digital, Generation Z som medarbejdere samt medie- og kultur. Som foredragsholder roses Tanja for at være saglig, engageret og humoristisk samt for hendes unikke evne til at leve sig ind i deltagernes virkelighed ved at udvælge data og løsninger, som matcher denne.
I vores antropologiske feltstudier bidrager Tanja med rammesætning af spørgsmål, som bringer os så tæt på vores respondenter som muligt og som sikrer nye, personlige vinkler. Samtidig er Tanja garant for, at vi opretholder en god etik overfor de mennesker, som lader os komme helt tæt på deres liv.
Tanja er desuden ansvarlig for vores publikationer, hvad enten der er tale om strategiske rapporter på flere hundrede af sider, Fremtidsfabriks ugens weekly vlogs og alt det indimellem.
Tanja har en kandidat i teologi, hvor hun har specialiseret sig i etik og ontologisk filosofi. Siden har hun videreuddannet sig i antropologiske metoder og kommunikation på Københavns Universitet. Tanja har en fortid i reklamebranchen, og eksperimenterede som en af de første med cocreation. Tanja fandt ud af, at metoden virkede, når hun skulle forstå mennesker og påvirke deres adfærd. Derfor tog hun i 2011 initiativ til at stifte Fremtidsfabrik, som bruger metoden til at skabe en dyb forståelse for den unge generation.
Som ung var Tanja cykelrytter og cyklede 25-30 timer om ugen i bjergene I 2008 var Tanja til VM i ironman på Hawaii. Om vinteren arrangerede hun 6 timers spinning-events i kirker og fitnesscentre sammen med DJ Sorte Slyngel – her kunne deltagerne reinacte de lidelser, Jesus oplevede på korset med fuld synergi mellem musik, visuals og træningen.
Partner
Jonas har arbejdet med at udvikle metoder til involvering og engagement af unge siden 2009. Den gennemgående tråd i Jonas arbejde er at skabe forståelse mellem mennesker ved hjælp af kreativ rammesætning.
I vores arbejde bidrager Jonas med at udvikle de processer og metoder, som vi anvender i arbejdet med codesign samt med en skarp sans for at fortolke og skabe overblik i de resultater vi skaber. Det er ofte en detalje, der er nøglen til at skabe forståelse. Jonas er altid på jagt efter denne detalje.
Det er også ofte Jonas, der er at finde i rollen som facilitator, når vi gennemfører Talk’n Create workshops eller strategiske udviklingsforløb.
Jonas er uddannet interaktionsdesigner med en bachelor i Pædagogik og Uddannelsesstudier. Denne baggrund betyder i praksis, at Jonas på den ene side har et solidt greb om empiriske og humanistiske kvalitative metoder og på den anden side et designblik, der undersøger verden ved at interagere med den frem for at observere.
Desuden er Jonas ansvarlig for udvikling af teknologiprodukter i vores projekter.
Jonas har en udpræget sans for at få ting til at ske i praksis – det har ført til erfaringer med at etablere en innovationsfestival, opbygge musikfestivaler, udvikle intensive læringsforløb for unge udenfor jobmarkedet.
Jonas forklarede engang Søren Kirkegaards “etiker” ved at kaste et råt æg på vinduet i klasseværelset. Det er toppen af succes for Jonas, når det på denne måde lykkes at skabe opmærksomhed og forståelse på én gang – uden at nogen af delene kompromitteres.
Studentermedhjælper
Magnus har en bachelor i teknoantropologi og en dyb interesse i ansvarlig teknologiudvikling, der tager sit udgangspunkt i den menneskelige kompleksitet. Magnus er nysgerrig af natur, og stopper ikke med at stille spørgsmål før han kan sympatisere med dem han taler med. Lige nu læser han kandidatuddannelsen Digitalt Design og Interaktive Teknologier på ITU, hvor han interesserer sig for, hvordan man med konkrete værktøjer kan arbejde løsningsorienteret og designspecifikt med komplekse antropologiske indsigter. Magnus nyder livet når han dyrker sport, der sætter gang i adrenalinen.
Teknoantropolog + Livsnyder
Søren ønsker at forudse og fremtidssikre relationen mellem mennesket og teknologien. Samtidig vil han, at teknologiproduktionen skal demokratiseres så alle kan tage stilling til, hvor meget indflydelse ingeniører og robotter skal have på deres liv. Søren har lært efter 7 måneder i Brasilien at det gode liv ikke blot handler om karriere, men også passion, kærlighed og godt vejr. Han pønser på at lade danskerne få en smagsprøve på dette, ved at åbne Danmarks første açai-bar.