FACE IT

Unge inspirerer unge

MASTERCLASS ISAAC

14/4 2021 kl. 12-15

Isaac er 24 år og studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Da Isaac gik i 8. klasse, droppede han ud af skolen og blev i stedet hjemme. Isaac led af depression og kæmpede oven i dette med en autisme diagnose, som gjorde det svært for ham at fungere socialt i klassen. Fagligt kunne Isaac sagtens følge med, men han syntes ikke undervisningen var inspirerende, og så var det umuligt for ham at være sammen med så mange mennesker hver eneste dag.

I de kommende år involverede Isaac sig i en række kunst- og filmprojekter i sit eget tempo, samtidig med, at han uddannede sig selv online i alt fra kunsthistorie til forståelse af aktier. Han lærte efterhånden, hvordan han bedst muligt lærer nye ting, og blev en rigtig god lærer for sig selv hen ad vejen.

Gennem sin egen erfaring giver Isaac gode råd til dig, der overvejer at arbejde med kunst eller film – eller som kan genkende Isaacs udfordringer med at passe ind i en skoleklasse.

Isaac vil på masterclassen give dig indsigt i, hvordan du kan begynde at arbejde for at gøre drømmen til virkelighed. Du vil prøve nogle af de kunstøvelser som Isaac selv bruger på Kunstakademiet og få et mere realistisk indblik i, hvad den form for livsvalg betyder.

TILMELDING