Foredrag 4

Generation Z som medie- og kulturforbrugere

“Det var en fantastisk oplevelse vi havde med Fremtidsfabrik. Tanja var engageret, energisk og kom med mange nye og gode inputs vi kunne tage med os hjem og bruge i vores videre arbejde. Det var et meget givende oplæg og som en lille detalje, havde Tanja inviteret en af de unge fra Generation Z, hvilket alle fandt utrolig inspirerende.”

Sofie Emilie Andersen, Programkoordinator TV2 Programafdeling

Generation Z er den første generation af digitale indfødte – mainstream unge er vokset op som content makers på populære sociale medier såsom YouTube, Instagram, Snapchat – imens innovatørerne inspirerer og lader sig inspirere på inddragende online medier såsom Reddit, GIThub og Tumblr.

Uagtet hvilket segment vi har at gøre med, så er en ting ganske sikkert: Generation Z har mere eller mindre ophævet begrebet medieforbrugere – de er skabere, og det stiller markant andre krav til de medier og kulturinstitutioner, som har Generation Z som målgruppe – som en af de unge sagde til os under et feltstudie: “Jeg kan seriøst ikke forstå, hvorfor medierne fortsat ser det som deres kerneopgave at skabe indhold – i en tid, hvor vi alle er contentmakers!”

Unge har dog også andre behov end “blot” at skabe indhold – i henhold til samfundets generelle udvikling, hvor et stigende antal finder viden på egen hånd på nettet (fremfor på uddannelserne og på bibliotekerne) ser vi et stigende behov for medier, som kan formidle indhold skarpt, seriøst og visuelt. Vi tror på, at de medier, som vil vinde de unges opmærksomhed kan blive de medier, som forstår at se sig selv som en uddannelse, evt. med ETCS point og debatskoler.

Foredraget fokuserer på unge og deres medie- og kulturvaner og giver samtidig nogle konceptuelle bud på, hvordan medier og kulturinstitutioner i fremtiden kan kapitalisere på de unges skaberevner og behov.

Reference:

Tanja holdt et foredrag for TV2 programafdeling i forbindelse med et strategiseminar.

Booking af foredrag

Hvis du er interesseret i at booke et foredrag, så tag kontakt til os.

Kontakt:

goddag@fremtidsfabrik.dk
2395 5606‬