<?php
DATA: Personal info
EDUCATION: Hackschooler
PROFESSION:

LOCATION: Moving
?>

Isaac Nissen
Projekt:
 UU Danmark, Hackschooling + fremtidens vejledning

I 8. klasse droppede Isaac Nissen ud af skolen. Han døjede med en autisme diagnose, som gjorde det svært for ham at koncentrere sig i timerne og samtidig led han af angst. 

Isaac er dog en yderst ambitiøs og kreativ ung mand, så han gav ikke op – i stedet besluttede han sig for at uddanne sig selv. Han begyndte at læse kunsthistorie på KHAN og øvede sig i at udtrykke sig på sociale, kreative medier som tumblr. 

Samtidig begyndte han i sit eget tempo at involvere sig i diverse kunstprojekter – frivilligt og med et nysgerrigt sind. Isaac blev hackschooler.

I 2019 begyndte Isaac på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Vi tror på, at det etablerede system kan lære meget af mennesker som Isaac, og derfor var han en af de unge, som vi baserede vores forundersøgelse på, inden vi skulle rådgive landets studievejledere om hackschooling og fremtidens vejledning på UU Danmarks årsmøde i 2018.

Foredrag

Hackschooling mindset – fremtidens ledelse

Oplever du, at dine unge medarbejdere stiller høje krav til dig om anerkendelse, instant feedback og personlig udvikling? Så kan du lære noget af hackschoolerens mindset. En kultur, der skaber rammerne for, at medarbejderne løbende uddanner og udvikler sig på egen hånd.

Hackschooleren udlever den drøm, som en hel generation lige nu har. Drømmen om individualiseret læring har for Generation Z erstattet drømmen om høj løn og en god kantineordning.

Enhver virksomheds største værdi er dens medarbejdere. Medarbejdernes DNA og deres løbende udvikling er altafgørende. De virksomheder, som kommer til at klare sig godt i fremtiden, er de virksomheder, som formår løbende at motivere og udvikle sine medarbejdere.

Foredraget giver konkrete ideer til, hvordan du kan ændre en passiv krævementalitet til en aktiv hackschooling mentalitet i din virksomhed.

Booking: Tanja Hall, hall@fremtidsfabrik.dk eller 23955606

Reference:

Tanja Hall holdt et foredrag på RUC ved en Realty Bites konference.

“Tanja kom og blæste os allesammen omkuld med en ny virkelighed, der sætter hele uddannelsessystemets selvforståelse til debat. Hvad sker der når skellet mellem arbejdsliv og uddannelse ophører? Virksomheder som vil ruste sig til fremtiden SKAL høre dette foredrag!”

Esben Licht, Medlem af RUC bestyrelsen og Reality Bites initiativtager.

Fremtiden tilhører de uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som forstår, at nutidens ungdomsgeneration møder dem med helt andre krav og forventninger end tidligere generationer.

Fremtidsfabrik

Talk & Create

Se din virksomhed med en hackschoolers øjne

Foredraget om hackschooling kan også leveres som et Talk & Create seminar, hvor du og dine medarbejdere kommer endnu tættere på hackschoolerne. Talk & Create seminaret er et halvdags udviklingsseminar, hvor Fremtidsfabrik sammen med 2-3 unge hackschoolere hjælper jeg med at se jer selv fra en ny vinkel – nemlig fra hackschoolerens synsvinkel.

Læs mere om Talk & Create formatet her.

Vi har skrevet en mikrobog

Vi har skrevet en mikrobog

En hackschooler er en person, som uddanner sig uden om det etablerede system – det sker digitalt på diverse formelle og uformelle læringssites – og det sker analogt ved at hackschooleren eksempelvis kontakter mentorer eller arbejder frivilligt i drømmevirksomheden for at tilegne sig viden og kompetencer.

 

Hackschooling er en uundgåelig bølge: Vi lever i en teknologisk tidsalder, som skaber muligheden, og vi lever i et i videnssamfund med virksomheder, der i stigende grad ønsker fleksible, dynamiske og innovative medarbejdere.

Fremtidsfabrik har gennem de sidste 3 år zoomet ind på hackschooling som tendens. En tendens vi opdagede ved et tilfælde, da vi skulle foretage en større, repræsentativ undersøgelse om unges ideelle måde at uddanne sig på.

En stigende tendens

Vi screenede i forbindelse med undersøgelsen respondenterne målrettet, så vi både havde respondenter fra alle tre målgruppe-segmenter (innovatører, mainstream og laggards).

I Innovatørsegmentet mødte vi Andreas, en ung fyr, der netop var gået ud af gymnasiet med et gennemsnit på 11.8. Andreas er projektmager, politisk aktiv og kalder sig selv “den ultimative uddannelsesnørd.” Andreas var selvskrevet til universitetet, men havde valgt at droppe ud for at blive hackschooler. Det stod klart, at hackschooling var et fænomen, vi måtte beskæftige os med.

I de kommende år stødte vi på et stigende antal hackschoolere – det var uundgåeligt, at nu måtte vi dykke ned i tendensen. Vi besluttede at skrive en mikrobog.

I Fremtidsfabrik beskæftiger vi os med mennesker og tykt data – gennem vores antropologiske studier går vi helt tæt på det enkelte menneske. Afsættet for mikrobogen er derfor en række antropologiske feltstudier, hvor vi gennem et halvt år gik helt tæt på mennesket bag hackschooleren. Vi er blevet inviteret indenfor i 7 hackschooleres liv.

Produktet er 7 lydfortællinger

Vi har på baggrund af vores indsigt i de 7 hackschooleres liv skrevet en mikrobog, der beskæftiger sig med hackschooling på et teoretisk plan – hvad er hackschooling som tendens, hvorfor bliver hackschoooling fremtiden, og hvad rummer hackschooling af udviklingsmuligheder for udvikling for såvel uddannelser som virksomheder?

Vi vil gerne benytte lejligheden lejligheden til at takke de 7 hackschoolere, som har udvist et enormt mod og generøsitet i dette projekt – tak fordi I lod os komme helt tæt på – og tak fordi vi har fået lov til at udgive et element af vores research.

 

>> Download Fremtidsfabriks mikrobog: Hackschooling – sådan gør Generation Z oprør.

Lyden af en hackschooler

Hackschooling i medierne

logo

Radio24Syv i kulturprogrammet AK24Syv 17.02.17

Hackschooling – er det fremtiden?