Irmabyen Youth

Opgave:

Hvordan skaber man en by for børn og unge?

Kunde:

ELF Development A/S var i gang med at opføre IrmaByen og ville skabe en attraktiv bydel for børn og unge.

Løsning:

Irmabyen Youth

I løbet af 14 dage afholdte vi workshops om fremtidens by med lokale børne, unge og kreative talenter, der sammen skulle udvikle og visualisere ideer til IrmaByens børne- og ungdomsliv.

Resultat:

Til et rejsegilde i Rødovre Centrum stemte byens borgere om den bedste ide. Gruppen, der udviklede ideen om et Multirum organiseret et Irmakollegi, vandt konkurrencen og tog fra rejsegildet med muligheden for at realisere deres drøm i IrmaByens samlingspunkt, Kaffetårnet, i samarbejde med ELF Development A/S.

_____________________________________________

ELF Development A/S, som står bag opførelsen af Rødovres nye bydel, IrmaByen, tog helt nye metoder i brug, i ønsket om at skabe en attraktiv bydel for børn og unge, da de hyrede Fremtidsfabrik til at udvikle og faciliterer workshops om fremtidens by.

I løbet af 14 dage afholdte vi to workshops i Rødovre Centrum for lokale børn og kreative unge.

Workshops

I Rødovre Centrum fik vi besøg af to lokale skoleklasser, som vi fik til at tegne og fortælle om deres drømme for fremtidens by, hvor alt var muligt. Deres historier optog vi og producerede om til lydfortællinger, som blev afspillet for de kreative unge, der i løbet af en 48 timers workshop skulle udvikle ideer til Irmabyen. De unge workshopdeltagere blev inddelt i grupper og skulle opfinde nye tiltag til IrmaByen ud fra værdierne fællesskab, generøsitet og bevægelse. Ideerne skulle de visualisere på huse opført af ELF på Festpladsen i centeret, og dernæst præsenterede de unge deres ideer for et publikum til et rejsegilde. Kommende beboer og centrets besøgende stemte efterfølgende på den idé, de synes, skulle gøres til virkelighed i IrmaByen. Gruppen, der udviklede ideen om et organiseret Irmakollegie, vandt konkurrencen og tog fra rejsegildet i Rødovre Centrum med mulighed for at realisere deres ide i IrmaByens samlingspunkt, Kaffetårnet, i samarbejde med ELF Development A/S.