“Jeg og ingeniørforeningen IDA indgik et samarbejde med Fremtidsfabrik i forbindelse med festivalen, RESPOND, som var en festival om fremtiden. Fremtidsfabrik skulle kortlægge helt nye tendenser blandt de unge. Bedst som vi føler, at nu har vi ret godt styr på de unge , så popper helt nye tendenser op: Helt nyt blik på køn og klima (dette var FØR Gretha Thunberg). Det er nogle af de findings som jeg – og IDA – fik, da vi bad Fremtidsfabrik om lancere nye tendenser om unge og deres forhold til udvalgte verdensmål. De unge var vildt seje; og det er Fremtidsfabrik også, når de evner at indfange progressive unges værdier og bringe dem i spil – igen og igen.”
Eva Hesse, projektleder for Ingeniørforeningen IDAs festival om fremtiden, RESPOND 2019.
Vi tror på, at tendenser i samfundet skabes blandt helt særlige segmenter af mennesker. Hjertet i Fremtidsfabrik er vores netværk af 400+ unge, som er segmenteret på baggrund af uddannelse, passion og forbrug. Vi besøger forskellige uddannelser og ungemiljøer på ugentlig basis og er konstant på udkig efter nye unge til netværket.
Blandt disse unge er der ca. 100, som er innovatører i relation til lige præcist deres passion, hvad enten den er gaming, diversitet, hackschooling eller noget helt andet.
Vi er i konstant interaktion med disse innovatører: Når vi inviterer dem på uformelle samtalemiddage, når de deltager i vores workshops, eller når de arrangerer klima-demoer og happenings sammen med os. Fælles for disse unge er, at de træder nye stier indenfor uddannelsessystemet, som kulturskabere og som tech-geeks.
Det er lige præcis disse unge, du skal vide noget om, hvis du ønsker at fremtidssikre din kommunikation og produkter og services.
Hvis du vil læse mere om den metode, vi bruger, når vi arbejder med tendenser, kan du klikke her
I 8. klasse droppede Isaac Nissen ud af skolen. Han døjede med en autisme diagnose, som gjorde det svært for ham at koncentrere sig i timerne og samtidig led han af angst.
Isaac er dog en yderst ambitiøs og kreativ ung mand, så han gav ikke op – i stedet besluttede han sig for at uddanne sig selv. Han begyndte at læse kunsthistorie på KHAN og øvede sig i at udtrykke sig på sociale, kreative medier som tumblr.
Samtidig begyndte han i sit eget tempo at involvere sig i diverse kunstprojekter – frivilligt og med et nysgerrigt sind. Isaac blev hackschooler.
I 2019 begyndte Isaac på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Vi tror på, at det etablerede system kan lære meget af mennesker som Isaac, og derfor var han en af de unge, som vi baserede vores forundersøgelse på, inden vi skulle rådgive landets studievejledere om hackschooling og fremtidens vejledning på UU Danmarks årsmøde i 2018.
Inga er 15 år, og hun er træt af den måde, som uddannelsessystemet og samfundet opdeler i køn. Blandt andet synes Inga, det er oldnordisk og ekskluderende, når hendes gymnastiklærer beder pigerne om at dyrke yoga, mens drengene skal bokse. Hun synes også, det hører fortiden til, når forældre opdeler jobs i kvindejobs og mandejobs. Inga ønsker ikke, at køn skal begrænse hende i hendes fremtid. Hun er i sin fritid aktiv i børnemagt, hvor man som deltager indleder alle møderne med at fortælle, om man i dag føler sig som pige, dreng, midt-imellem eller noget helt andet.
Vi tror på, at de virksomheder og uddannelser, som ønsker at arbejde med diversitet kan lære meget af Inga og hendes progressive syn på køn, og derfor var hun en af de 36 unge, som vi baserede vores feltstudier på, da vi skulle lancere tendenser for 80 ledere fra ingeniørbranchen på Ingeniørforeningen IDAs fremtidsfestival, RESPOND i 2019.
Hvis du vil læse mere om undersøgelsen, kan du læse vores whitepaper her
Benjamin har en bachelor i art + technology, og han interesserer sig for, hvordan teknologien påvirker os mennesker. Han elsker de muligheder, som teknologien rummer, men han er bekymret for, at at vi lige nu er ved et tipping point, hvor den måde, vi mennesker bruger teknologien på kan ende med at gøre os endnu mere stressede og præstationsorienterede. Benjamin arbejder derfor med tech-opfindelser, som skal styrke nærvær. Han har blandt andet opfundet VESICA, som er et drømmeskib skabt med teknologi der skal få hjernen i ALPHA-tilstand og som samtidig styrker intuitionen.
Vi tror på, at de virksomheder og uddannelser, som ønsker at styrke medarbejdernes trivsel og fokus kan lære meget af Benjamin, og derfor inviterede vi ham med ind for at holde et oplæg for Deloittes udviklings- og HR medarbejdere i 2018.
Hvis du vil læse Benjamins kapitel til vores bog, Generation Z – Ud af en Neondrøm, kan du klikke her.
Har din virksomhed eller organisation lyst til at bevæge jer ud på den tynde is sammen med os og udvalgte unge fra vores netværk? Så lad os tage en snak over en kop stærk dragon tea.
Ring til Tanja Hall på 2395 5606