Siden 2012 har vi specialiseret os i viden om unge. Vi arbejder i et felt mellem antropologi, interaktion og kommunikation, og vi involverer altid målgruppen, når vi skal opnå forståelse. Vi har en undersøgende tilgang til unge og forståelse af ungdomskultur. Det har vi, fordi vi kan se, unge er forskellige, og vi kan se, at ungdomskulturen er i konstant bevægelse og udvikling.
Vi har erfaring med at arbejde med en lang række specifikke målgrupper og specifikke fokusområder, men altid med det overordnede fællestræk, at vi undersøger tendenser og holdninger blandt unge.
Vi ønsker med vores analyser og øvrige arbejde at tilbyde et indlevende og ærligt indblik bag facaden af unges liv. Vi interesserer os for, hvorfor tendenser udvikler sig, hvad der ligger bag og i hvilken sammenhæng de skal forstås.
Det er afgørende for vores undersøgelser, at vi formår at komme ind bag overfladen hos vores informanter. Vi har brug for at forstå, hvordan de i virkeligheden opfatter deres eget liv og tendenser omkring sig.
Derfor anvender vi metoden, Cultural Probing. Metoden består i, at informanterne over en periode løser en række kreative opgaver, såkaldte probes, hvorigennem de dokumenterer og reflekterer over deres egen hverdag. De inviteres herved til at reflektere dybere over deres adfærdsmønstre og tanker forbundet hermed.
Opgaverne designes specifikt til hver enkelt undersøgelse, men består typisk af en kombination af dagbogsskrivning, hvor vi beder informanterne reflektere over bestemte emner i deres hverdag, fotoopgaver, hvor informanterne viser os deres virkelighed og kreative video- eller lydopgaver, hvor informanterne fortæller os om deres tanker.
Vi tror på, at vi får de bedste resultater, når motivationen er gensidig. Derfor er det vores mål, at informanterne skal opleve at få værdi ud af at deltage. Derfor designer vi de enkelte probes nøje, og sørger for, at de er spændende at arbejde med for vores informanter. Vi anvender ofte analoge dagbøger eller fotografier – det er meget mere besværligt, men når vi oplever, at det er motiverende for vores informanter, så er det den form, vi vælger.
På baggrund af informanternes indsendte Probe besvarelser gennemfører vi herefter individuelle interviews med hver informant. Afsættet for disse interviews er informantens besvarelser af de forskellige probes. Dette skaber en dyb interviewsituation, fordi man som interviewer har muligheden for at forberede sig gennem alle de indsamlede probes, som i forvejen er databehandlet. Hermed kan der benyttes mixed questions og andre samtalemetoder til at komme ind under informantens narrativ.
Fremtidsfabrik har et netværk af unge, som vi kender og har arbejdet med. Vi bruger dette netværk, når vi ønsker at rekruttere præcis de rigtige informanter til hver enkelt undersøgelse.
Vi designer probes til hver undersøgelse, så vi sikrer at vi får indsigt i præcis det, der er vigtigt. Samtidig designes vores probes, så de er spændende for informanterne at arbejde med.
Informanterne har typisk 1-4 uger til at besvare de forskellige probes. I denne periode arbejder informanterne selv med at besvare probes, sådan at vi ikke forstyrrer deres hverdag eller påvirker deres tanker.
Vi gennemgår de indsendte probes og foretager en analyse af disse. Analysen identificerer fællestræk eller interessepunkter i besvarelserne. Dette skærper fokus i de personlige interviews.
Vi foretager et individuelt interview med hver informant, typisk af en times varighed. Interviewet er meget personligt, da det bygger på informantens egne probes besvarelser.
På baggrund af dette arbejde identificeres endeligt en række mønstre i informanternes besvarelser, og der udarbejdes en analyserapport, foredrag eller anden formidling af disse indsigter.
Fremtidsfabriks arbejde baserer sig på en forståelse af, at tendenser spredes mellem mennesker, og at denne spredning kan forstås ved hjælp af diffusionsteorien, Diffusion of Innovations. Vi anvender i nogle af vores analyser modellen direkte som et segmenteringsværktøj, mens den i andre tilfælde anvendes som en del af den analytiske forståelsesramme.
Diffusion of Innovations modellen beskriver kort sagt, hvordan tendenser opstår og udvikler sig blandt en mindre gruppe, og derefter gradvis kan sprede sig til en brede del af populationen. Vi anvender modellen, fordi den giver en godt forståelse for, at nogle segmenter kan være særligt væsentlige at iagttage, hvis man ønsker at forstå tendenser, der er på vej.
Det betyder helt konkret, at vi anvender modellen i forbindelse med rekruttering af informanter. Det er væsentligt at vide, hvilke grupper af unge, der påvirker tendensers udvikling.
